Om latter og humors kræfter

Der findes næppe et folkeslag i hele verden, der ikke har latter og humor som en del af deres kultur og omgangsform med hinanden. Latter kan betragtes som et sprog, der går på tværs af alle talte sprog. Latter og humor knytter sig op på basale/universelle følelser af glæde, vrede, angst og tristhed.

Geletologi

Studiet af latter og dens virkning psykologisk og fysiologisk kaldes geletologi og er et relativt nyt forskningsområde, der startede i 1980’erne af en amerikansk psykologiprofessor ved navn William F. Fry. Ikke overraskende, men dog ikke tidligere efterprøvet videnskabeligt, påviste Fry en øget ventilation og muskelaktivitet samt bedre vejrtrækning og slimafsondring fra lungerne i forbindelse med latter.

Det mesolimbiske system og hvorfor det er vigtigt at grine og glædes når man er stresset

Yderligere er det påvist, at humor og latter nedsætter produktionen af stresshormonerne adrenalin og kortisol samt aktiverer det mesolimbiske system, der frigør dopamin i hjernen. Det mesolimbiske system kaldes på jævnt dansk for belønningssystemet, da det både har at gøre med hjernens frigivelse af dopamin (som bl.a spiller en afgørende rolle for indlæring, tankevirksomhed og hukommelse) samt opmærksomhed og belønning/forstærkning af adfærd.

Frit oversat kan der være belæg for at sige, at især mennesker med stress skal tilskyndes til at grine og glædes over ting, da det øger velvære og mindsker hjernens produktion af stresshormoner.

Følelser, tanker og krop er uadskillige

Vores sundhedsvæsen er i vid udstrækning opdelt mellem krop og psyke samt farmakologi og nonfarmakologi – selvom det ofte ikke giver mening ud fra et psykologisk og helsemæssigt synspunkt. Det dog mere og mere forskningsmæssigt anerkendt, at følelser spiller sammen med vores bevidsthed/tænkning og kropslige reaktioner.

Vores immunfunktion spiller en stor rolle i trivsel og velbefindende. Der er et påviseligt gensidigt samspil mellem immunfunktion og følelsesliv, stressniveau samt måder vi tænker om tingene på.

Derfor er placebo en naturlig medspiller

Fremfor at forsøge at eliminere placebovirkning af en behandling bør man i stedet omfavne den, da en tro på behandlingen og dens virkning er en vigtig medspiller i udbyttet af enhver behandling – med og uden piller. Og så er vi tilbage til latter og humor, da humor både kan fungere som en fordelagtig copingmekanisme (håndteringsmåde) og en måde at skabe positiv kontakt på mellem klient og behandler eller mellem lærer og elev. 

Om indlæring

Ved studier, af hvordan elever lærer bedst, er der belæg for slå fast, at humor fremmer indlæring og præstationer/resultater. Det er naturligvis en kompleks størrelse, da humor også bygger på relationen mellem underviser-elev/ behandler-patient. Humor og relationer er forbundet med både følelser, tanker og adfærd hos alle parter.

Skal alle sundhedspersoner eller undervisere så bare lære sig jokes for at fremme heling og indlæring?

Gid det var så nemt 😊

Israelske eksperimenter, udført af psykologiprofessor A. Ziv og medarbejdere tilbage i 1980’erne og 1990’erne påviste, at humor havde en signifikant indlæringsmæssig effekt.  Men kun i direkte tilknytning til undervisningsmaterialet og med et element af (lærerens) selvironi. Undervisning, hvor morsomhederne gik ud over studerende (altså opfattet som nedsættende) eller at humoren var fuldstændig irrelevant i forhold til det, der blev undervist i, viste derimod at nedsætte indlæringen.

Sammenfatning

Humor og latter kan nemt blive overset som – sjovt nok – ’latterligt’ i forskningsmæssig sammenhæng, men noget tyder på, at den spiller en vigtig rolle i vores relationer og vores modtagelighed overfor at lære noget nyt. Og ikke mindst i forhold til at bedres både fysiologisk, mentalt og følelsesmæssigt. Humor-forskning venter stadig på at blive mere anerkendt i en forståelse af at der er mange veje til både fysisk og psykisk helse.

Kilde:

Savage, Brandon M. Lujan, Heidi L., Thipparthi, Raghavendar R. & DiCarlo, Stephen E. (2017). Humor, laughter, learning, and health! A brief review