Hjernero
Hjernero
Om automatiske tankefælder, der sætter din hjerne på overarbejde
I 2023 udgav de to psykologer Mads Hyldig og Martin Riis Kastrup en lille bog med titlen Hjernero. Formålet er at hjælpe os, der er bekymrer os unødigt med at slippe tankemylder og overtænkning.
Psykologerne har hentet inspiration fra bl.a den metakognitive metode (se mit lille skriv om bekymringer) og påpeger at vi skal betragte hjernen som en si fremfor en rygsæk. Ideen er, at lader man være med at fylde på hele tiden vil de fleste tanker/bekymringer forlade vores bevidsthed af sig selv (som sand gennem en si).
Hvad der kan blive ved med at fylde ”sien” op er de tankefælder eller automatiske – og ikke særlig konstruktive – tankemønstre der går i gang, når vi bliver bekymrede (frit oversat):
Tankelæseren – tror at man ved hvad andre mennesker tænker af negative tanker om mig
Spåkonen – tror man kan forudsige fremtidige katastrofer, også kaldet hvad-nu-hvis-tænkning
Kritikeren – Tanker om ikke at være god nok og burde-tænkning
Grubleren – tænke bagud og køre rundt i om det var det rigtige valg eller (negativ) analyse af ting jeg har sagt
Tvivleren – aldrig at lande, men blive ved med en (perfektions-)analyse af om det var den bedste måde at håndtere en opgave/samtale på
Buffertænkning og omtanke
Når vi i overvældende grad bliver grebet af vores følelser – f.eks bliver meget bange – påvirker det også vores tænkning og gør den ofte unuanceret. Vi får tendens til at handle impulsivt og handle på følelsen fordi den kan føles uudholdelig. Der kan det være meget godt at øve sig i sætte en buffer ind mellem tanke og handling, så man får truffet det rigtige valg. Ikke forstået som at vi skal være superrationelle hele tiden, det kan vi ikke som mennesker. Men vi skal anerkende, at der på samme tid er rationel tænkning og følelsestænkning. Begge typer tænkning er vigtige, men skal kombineres til det man sommetider kalder Klog Tænkning eller omtanke